Et job i en sund virksomhed hvor kvalitet og leveringspræcision er i højsædet.
Typiske jobprofiler
Typiske profiler hos Knudsen Plast, er profiler der primært er beskæftiget i vores produktion – Plastmagere/opstillere, Operatører og Procesteknikere. Det er oftest disse 3 profiler, vi har brug for at rekruttere. Se kravene til disse profiler herunder.
Plastmager
En plastmager/opstiller omstiller og indkører produktioner og prøvekørsler på sprøjtestøbemaskinerne. Plastmageren/opstilleren sikrer at produkterne produceres indenfor normtiderne, samt at produkterne overholder kvalitetskravene. Hos os bliver plastmageren/opstilleren medansvarlig for at sikre at kvaliteten overholdes. Han/hun fører tilsyn med maskiner & udstyr i drift, og sørger for at der er rent og ryddeligt i produktionsområdet.
Uddannelse: Plastmager eller lignende samt truckcertifikat
Med denne uddannelse er du næsten garanteret en praktikplads og efterfølgende job. Der er nemlig stor efterspørgsel på folk med disse kompetencer.
Lyder det interessant? og vil du hører mere, så kontakt os gerne.
Operatør
En operatør skal sikre at varer inspiceres og pakkes efter forskrifterne og prioriteringslister, og er derved medansvarlig for at kundernes kvalitetskrav overholdes. Vi stiller ingen uddannelsesmæssige krav til stillingen, dog er det et krav at han/hun taler og skriver flydende dansk. Derudover vil ansøgere der udviser særlige evner for detaljer og som har en systematisk sans foretrækkes. Da vi primært leverer til Health Care industrien, er det vigtigt at vores produkter lever 100 % op til de krav vores kunder stiller.
Uddannelse: vi stiller ingen krav til en specifik uddannelse
Efteruddannelse: Vi mener, at det er vigtigt at have et fagligt stærkt team, og vores operatører vil derfor blive sendt på diverse relevante kurser både internt og eksternt.
Lyder det interessant? så download og udfyld et ansøgningsskema
Procestekniker
Hos os deltager en procestekniker bl.a. i møder med procesteknisk sparring mellem vores udviklingsafdeling, QA og vores produktion i forbindelse med nye forespørgsler fra kunder. Procesteknikeren forestår systematisk indkøring af nye produkter og sikrer effektiv overlevering af disse til produktionen, samt optimering af eksisterende produktportefølge. Procesteknikeren er den der sørger for at arbejdet omkring indkøring og test i produktionen udføres i h.t. Knudsen Plast’s QA manual.
Uddannelse: Plastmager, plastspecialist, produktionsteknolog eller lignende.
Lyder det interessant? og vil du hører mere, så kontakt os gerne.