Knudsen Plast kvalitet
Først med ISO certificering
Siden starten i 1977 har kvalitet og perfektion været nøgleord hos os. Vi var da også en af de første virksomheder i Danmark, der blev ISO 9001 certificeret. Siden juni 2017 er vi udelukkende certificeret i henhold til ISO 13485:2016. Vores produktion lever desuden op til relevante dele af FDA’s 21 CFR Part 820 Quality System Regulation.
Certificeringen omfatter
- Design og udvikling
- Udvikling af sprøjtestøbte forme
- Sprøjtestøbning af plastprodukter
- Samling af sprøjtestøbt plast
- Steril emballering
Vores dokumentation giver dig fuld sporbarhed
Kvalitet og dokumentation er en helt naturlig del at vores arbejde.
Du har altid mulighed for at finde data frem fra tidligere produkter. Alle vores processer er veldokumenterede, og dokumentationen arkiveres i mindst 10 år.
Alle produkter har en kontrolspecifikation, som beskriver omfanget af kontrollen og det nødvendige måleudstyr.
Alle målinger og inspektioner foretages af vores operatører og af QA i vores eget målelaboratorium. Alt måleudstyr bliver løbende efterkontrolleret og kalibreret. Vi udfører regelmæssig proceskontrol på emnerne. Desuden udføres SPC på skudvægt.
Med enhver produktion følger et certifikat. Certifikatet er din dokumentation for, at målinger og inspektioner er udført efter aftale.