Værd at vide om Knudsen
At arbejde med plastløsninger til healthcare-sektoren, hvor der stilles ekstrem høje krav til tolerancerne, er en udfordring ud over det sædvanlige. Plast opfører sig aldrig helt ens under bearbejdning, og det kræver derfor stor faglig akkuratesse og mange års erfaring at sprøjtestøbe engangsartikler. Begge dele har vi rigeligt af i Knudsen Plast.
Men én ting er, hvad der kan lade sig gøre. En anden ting er, om det er rentabelt at producere – eller om det med få konstruktionsændringer kan blive det. Kommer du med en opgave til Knudsen Plast, ser vi det altid ud fra en helhedsvurdering. Først og fremmest vurderer vi, om emnet kan produceres i plast inden for de angivne tolerancer. Derefter regner vi på, om det kan reproduceres til en konkurrencedygtig pris. Hvis ikke, kommer vi med konstruktive forslag til ændringer, der kan give en rentabel produktion.